Hvad er DDH Kontaktcenter?
Kommunerne i Danmark har i gennemsnit en åbningstid på 20 timer i de lokale kontaktcentre, men med Kontaktcenter samarbejdet i DDH kan denne åbningstid udvides til 60 timer. Kontaktcenter-samarbejdet består nemlig af et virtuelt kontaktcenter, hvor opkaldene fra borgerne besvares af agenterne på tværs af alle samarbejdskommunerne, så opgaven om at besvare borgernes spørgsmål løftes i flok frem for udelukkende i egen kommune.
Samarbejdet bygger på et rationale om, at der er gevinster at hente ved at samarbejde om den gode borgerservice alle de steder, hvor vi kan hjælpe hinanden: medarbejdere, kompetencer, systemer og finansiering.